TEKSTER TIL GAMLE OG NYE SANGE
der kan synges om bålet, for at genvække kraften i vore stemmer, resonansen i vort bryst, og forbindelsen til nuet og til hinanden. Vi øver dem og lærer dem udenad, så vi kan hengive os til sangen og trommens rytme.
Kom og vær med!
Ildens sang
Ilden som har magt
Ilden holder trofast vagt
for dette hus og sted
Og alle de der dvæler her
Elementernes Sang
Luften lever i mig
Luften er mig, det er jeg
Luften lever i mig
Luften er mig, det er jeg
Luft gir’ mig liv (x3)
Til at leve livet
Luft gir’ mig liv (x3)
Til at leve livet
Vandet…
Ilden…
Jorden…
Ånden...
(hvad end I gerne vil kalde ind...)
Earth Song
Earth my body, Water my blood
Air my breath, and Fire my spirit
Hey Inanna, hey Inanna, hey Inanna, ho (ah ho)
Hey Inanna, hey Inanna, hey ah ho
Anernes Sang
Jeg hører anernes stemme der kalder mig
Jeg hører anernes stemme i sang
De si’r “stå i din kraft
Venner, stå i jer’s kraft
Lytte lytte. Lytte lytte”
Jeg hører anernes stemme der kalder mig
Jeg hører anernes stemme i sang
De si’r “Fød og giv liv
Mødre føder, gi’r liv
Lytte lytte. Lytte lytte”
Jeg hører anernes stemme der kalder mig
Jeg hører anernes stemme i sang
De si’r “Lær dem vær vis
Fædre lær dem vær vis
Lytte lytte. Lytte lytte”
Jeg hører anernes stemme der kalder mig
Jeg hører anernes stemme i sang
De si’r “Vågn op, vågn op
Barn du vågner, vågn op
Lytte lytte. Lytte lytte”
Vem kan segla förutan vind
1. Vem kan segla förutan vind? Vem kan ro utan åror?
Vem kan skiljas från vännen sin utan att fälla tårar?
2. Jag kan segla förutan vind, jag kan ro utan åror,
men ej skiljas från vännen min utan att fälla tårar.
Sigurdskvadet
(Omkvæd gentages efter hvert vers)
1. Ormen gled af guldet frem,
det skal hver mand vide
Sigurd sad på Granes ryg
dristig mon han ride
Omkvæd:
Grane bar guldet af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden
2. Tredive alen dybt var vandet,
hvorved ormen lå,
brystet raged’ op deraf,
på fjeldet halen lå.
3. Rask da var unge Sigurd,
han med sværdet slog,
kløvede den blanke orm
sønder i stykker to.
4. Ormens hjerte stegte han,
det gik nok så trangt:
spiddet af det hårde træ
var tredive alen langt.
5. Sigurd blev om hænder hed,
strøg sig da om munden:
fuglesang og dyresprog
straks han fatte kunne.
6. Fafner’s rige skat af guld
Sigurd monne få,
da han vog den blanke orm
på Gnitahede lå.
7. I den årle morgenstund
førend sol oprandt,
fir’ogtyve kister guld
på Granes ryg han bandt.
Bonden og Elverpigen
1. Der boede en bonde lidt sønden for vor å
alt hvad han havde at ønske kunne han få
af sønner har han fire af døtre har han to
//: og jeg længes ud i alle mine dage ://
2. Der boede en pige i åens stride strøm
aldrig man glemmer en skikkelse så skøn,
om natten hun listede sig ind i bondens drøm,
//: og jeg længes ud i alle mine dage ://
(b-stykke)
I den årle morgen måtte bonden hende se
men strømmen var for stærk, og gangeren gled
-og jeg længes ud i alle mine dage -
3. Der boede en bonde lidt sønden for vor å
alt hvad han havde at ønske kunne han få
Man aldrig mere bonden og elverpigen så
//: og jeg længes ud i alle mine dage ://
Der stode tre skalke
(Omkvæd gentages efter hvert vers)
1. Der stode tre skalke og tænkte et råd
tungluti, tungluti, lustludilei.
De ville til møllerens datter gå.
Omkvæd
Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus, tungluti, tungluti, lustludilei.
Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.
2. To karle holdt en sæk så lang,
tungluti, tungluti, lustludilei.
en tredje ned i sækken sprang.
3. ”Og hør, kær’ møller, du male os den sæk,
tungluti, tungluti, lustludilei.
men kast den endelig ikke væk”.
4. ”Og sæt den sæk ved min datters seng,
tungluti, tungluti, lustudilei.
der kommer slet ingen rotter hen.
5. Og da det blev mørkt i hver en vrå,
tungluti, tungluti, lustudilei.
begyndt den sæk at kryv’ og gå.
6. ”Og hør, kær’ far, stå op og tænd lys,
tungluti, tungluti, lustludilei.
der er en tyv i vort møllerhus.
7. Han klapped’ hende på blegen kind:
tungluti, tungluti, lustludilei.
”Skønjomfru, du skal blive min”.
8. ”Og hør, kær’ far, sluk dog det lys,
tungluti, tungluti, lustludilei.
det var en kat, der bed en mus”.
9. Den gamle kælling, som på bænken lå,
tungluti, tungluti, lustludilei.
hun sa’: ”Den kat har støvler på”.
10. ”Du gamle kælling, du skal få skam,
tungluti, tungluti, lustludilei.
i morgen skal du i vor møllerdam”.
11. Og kællingen sank, og sækken flød,
tungluti, tungluti, lustludilei.
og al hendes vælling blev til grød.
12. Den møller havde så lang en tand,
tungluti, tungluti, lustludilei.
hug kællingen i røven, hev hend’ i land.
